tirsdag den 4. august 2015

Nye kjoler...

Det var ved at være længe siden jeg havde syet en kjole, men lagerbeholdningen var noget slunken, så kassen med alle rester blev fundet frem. Der er rester fra mine egne kjoler, men også reststykker købt hos FabricRoad.
 Der blev flyttet rundt, taget fra og lagt nyt stof og andre farver til. Det var en lang proces, for jeg gik om det i flere dage, men til sidst var jeg tilfreds. Men det var kun forstykket jeg havde planlagt, bagstykke, ærmer og halskant kom til undervejs. Det er yderst sjældent jeg holder mig til det planlagte, der er altid et eller andet der ændres, men det må være sådan, for hvis jeg går på kompromis med mig selv, ender det med jeg ikke bruger det jeg har syet.


Den prikkede kjole en en af eksemplerne på hvordan det kan ende. Som udgangspunkt skulle den være uden nogen form for dikkedarer. Men stoffets kvalitet snød mig, der er ikke så meget stræk i som i de andre jerseystoffer jeg syr med, så kjolen endte med at sidde meget tæt om brystet, jeg blev noget nær fladbrystet, men så måtte jeg jo tænke alternativt, et forslag var en kile i siderne i en anden farve, men der var ikke rigtig noget der fristede. Til sidst endte det med en slids i de øverste 10-12 cm og en lynlås syet på udvendigt, nu er der plads og jeg er tilfreds. Den skal nok blive brugt, synes egentlig den er blevet rigtig smart, der er stadig noget enkelt over den.

Det var lige det for denne gang <3

lørdag den 1. august 2015

Julistatus...

På den sidste dag i juli, gør jeg status for måneden. Ikke særligt opmuntrende, tværtimod! Det har været den absolut værste nogensinde, det sagde jeg måske også sidste år, men sidste år, var jeg trods alt på en uges ferie hos min søde veninde i Hjørring. Det var også planlagt i år, men trods det, at hun tilbød både at hente og bringe, kom jeg ikke afsted. Min mentor havde 3 ugers ferie i juli, og ikke om jeg forstår, at der ikke tilrettelægges et alternativ, men min tilstand går jo ikke på ferie, tværtimod! Både sagsbehandler og mentor er kendt med, at jeg har tendens til at isolere mig! Min lejlighed er den eneste tryghed jeg har, her er jeg selv herre og kommer kun ud hvis der skal handles. Man kan leve længe på en pakke havregryn og et par liter mælk og frostpizzaer.
13 gange har jeg været udenfor min dør, og de 2 gange har jeg kun været ude med skraldeposen, uden anden anledning. 8 timer har jeg som det længste været hjemmefra, min veninde hentede og bragte og jeg havde en fantastisk dag sammen med hende.  
Jeg ved jo godt hvorfor specielt juli har været svær. Alle tiltag jeg ellers deltager i, er lukket ned i juli måned og samtidig er jeg fortsat i venteposition vedr rehabilitering. Det er ét år siden jeg blev udredt, som værende varigt og stationær ramt. Det er som et mareridt! Hele tiden at være i hænderne på systemet, og vade rundt i uvished. Selvom jeg intet kan stille op, formår jeg ikke, at acceptere at det er sådan det er nu, og jeg intet kan stille op før der er en fuldstændig afklaring. Nej, jeg tænker hele tiden, hvad nu hvis og hvad nu hvis ikke.
Som udgangspunkt blev rehabilitetspapirerne startet udfyldt i november, resten blev udskudt til januar pga operation i min fod. Januar blev udskudt til marts pga en langtidssygemeldt sagsbehandler. Derefter har jeg været ramt af en sagsbehandler som har givet mig falske forhåbninger om, at min sag ville kunne komme med på rehabiliteringsmøde i maj og så i juni, sommerferie i juli, så ihvertfald på august mødet.. Nu bliver det øjensynlig først til september eller oktober hvis jeg er heldig. Der er vist ikke noget at sige til, at jeg har mistet tilliden til sagsbehandleren. Hun passer sit job, har et regelsæt at gå efter og normalt gør hun det godt, men i dette tilfælde synes jeg godt nok hun trækker mig rundt i manegen.
Det var juli, nu er vi lige gået ind i august og mon ikke det lysner igen. Jeg håber og ber'....

lørdag den 25. juli 2015

Stemning på en regnfuld lørdag...



Den planlagte tur til loppemarked på torvet, blev ikke til noget pga regnen. Så i stedet har jeg gået og dimset lidt rundt. Johannes skal flage for mig hver dag, og gøre mig opmærksom på, at jeg må gøre hver dag til en fest og det lille citat skal gøre mig opmærksom på at kysse livet. Jeg øver mig og måske lykkes det en dag <3

fredag den 24. juli 2015

Strik for en god sag..

Forskellige ting har drillet i denne uge, blandt andet er min søn ramt af et attak, denne gang værre end de tidligere han har haft. Det er drønhårdt at være pårørende, og jeg tænker altså, at det er endnu værre som mor. En mor har kontrol over tingene, kan klare hele verden hvis det dog bare kunne lade sig gøre. Sclerose er uforudsigelig, ingen prognose at forholde sig til, kun håbe det bedste.
Der hvor jeg føler at jeg kan gøre en forskel, udover at støtte ham, er at deltage i forskellige tiltag, som kan samle penge til forskning. På facebook er der en gruppe hvor vi strikker og hækler, både grydelapper og karklude i grønne nuancer, disse sælges på Strikkefestivalen på Fanø, den sidste weekend i September. Al salg går direkte til forskning, kun fordi man bruger af eget garn eller køber til formålet.


Hvis nogen har lyst at deltage, vil det gøre mig så glad. Tag gerne kontakt til mig eller tjek gruppen på facebook.

torsdag den 16. juli 2015

Tour de strik..

I forbindelse med Tour de France er der oprettet en gruppe på Facebook, kaldet tour de strik, og her er lagt op til, at man helt legalt og uden dårlig samvittighed, sidder og strikker imens Tour de France kører på skærmen. Smart, men jeg må erkende at det går ikke for mig - det dræner mig på 2 min. Men jeg strikker nu alligevel og lader som om.

onsdag den 15. juli 2015

Den forsømte blog igen igen...

Bloggen er forsømt, men det vil jeg prøve at gøre noget ved nu, håber så at der stadig er lidt følgere.


Starter op med at vise en kjole som jeg er meget glad for. Den er syet i sort denimjersey, utrolig dejlig at ha på. 27 knapper i forskellige farver - en del er genbrugsknapper. Som med så meget andet, har jeg fundet inspiration på Pinterest.
Mange af mine kjoler er meget farverige og med forskellige print, men nogle dage har jeg bare ikke lyst til at "larme". De dage er denne kjole perfekt, fordi der ikke er så meget larm/spræl i denne kjole, udover knapperne bag på, men dem ser jeg jo ikke selv. 

fredag den 26. december 2014

Julekjole..

En julekjole må gerne være lidt fjollet, og jeg troede ærligt talt, at mine børn ville ryste på hovedet af deres fjollede mor, men nej de synes den er fin og rigtig flot til deres mor. Jeg tror altså det er første gang det er sket, så selvfølgelig er jeg ekstra stolt over denne kjole. Netop fordi jeg er den lidt fjollede mor, for jeg tager ikke hensyn til om andre kan li' mine kjoler.



Den ender som en af yndlings kjolerne, det er sikkert. 
Måske jeg en af dagene graver dybt i jerseyresterne og forandrer lidt på de kjoler som ikke er helt så gode. Der er nemlig ingen grund til at sy flere kjoler til denne vinter. Måske, for man har jo et standpunkt til man tager et nyt.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...