Genbrugsfund..

Der er vist ingen tvivl om, at man, på kontanthjælp, ikke har råd til at skeje ud med det sidste nye! Heldigvis er jeg selvforsynende med tøj. Der findes én købt beklædningsgenstand i mit skab, en kjole fra Container, købt for 4 år siden, endda på tilbud! Okay, et par bh'er er der også, men trusser syer jeg også selv, af rester fra mine kjoler.
Alt basistøj, er fra genbrug - tshirt, leggins og strømpebukser. Overtøj, både sommer og vinter er også genbrug. Jeg elsker simpelthen at finde lækkert genbrug! Mit seneste køb er jakken på billedet. Den var leopardmønstret i brune nuancer, ikke lige det jeg ønskede, men en Dylon farvning gav lige præcis den farve - næsten, som jeg ønskede. Nu er jeg så igang med at 'pynte', med nye knapper o lign. Den bliver rigtig god, det tror jeg på.
Ikke mindst passer mit strikkede sjal til.

Det der pension..

Tirsdag var endelig dagen hvor jeg var til rehabiliteringsmøde! Endelig fordi jeg simpelthen er SÅ "vingeskudt", at jeg rent faktisk, ud over det sædvanlige, glemmer at leve, jeg overlever kun! 

Resultatet af mødet er, at jeg indstilles til førtidspension. Varig og stationær er dommen. Jeg har haft på fornemmelsen at det gik den vej, og ind imellem håbet det blev sådan, men kun for at få ro. Ro til at finde ud af hvem jeg i det hele taget er, for det kan man meget nemt glemme, når man er under systemets vinger. Ro til at få struktur på min hverdag, ikke som det har foregået i flere år efterhånden. Det har kostet rigtig mange bekymringer, måske havde jeg et lille håb, men ønskede det under ingen omstændigheder! 

Nu er det så den der pension de indstiller mig til! Formalia mangler og derefter er jeg så pensionist.

 Gitte, 47 og pensionist, føj hvor det lyder grimt! Det fastholder mig i, ikke at være noget værd! 

Det kræver helt klart tilvænning og accept, og styrke til at ranke ryggen og ryste på hovedet af de kommentarer, man som 'usynlig' syg må høre for.

Nok for nu!